Samfundsforandring – set med systembriller på
Dato
03. december 2025
Tidspunkt
12:30 - 15:30
Sted
Ungdommens Demokratihus
Drømmer du om at forandre samfundet? Vil du have indsigt i nye veje, der kan hjælpe dig på vej? Måske har du gået og grublet lidt over, hvad det der systemforandring egentlig er for noget?

Ved dette event fokuserer vi på samfundsforandring set fra et systemisk perspektiv, og vi vil arbejde med modeller og perspektiver, som kan skabe nye veje i forandringsarbejdet. Sammen vil vi undersøge, hvordan I kan skubbe til nogle af de systemiske rammer, der spænder ben for de forandringer, I gerne vil skabe.
Eventet er arrangeret i et samarbejde mellem Tuborgfondet og Forandringskraft og er målrettet unge medarbejdere, ledere og frivillige i civilsamfundet, som er nysgerrige på systemforandring. Du kan bl.a. møde Amanda Vincentz Borg fra Akademiet for Social Innovation, der skal hjælpe os med at træne vores forestillingsevne, og Britt Wendelboe fra Trygfonden der underviser og arbejder med systemforandring.