OmTuborgfondet

Tuborgfondet vil arbejde for et samfund, hvor alle unge er engagerede, og sammen gør idé til handling og drømme til virkelighed.

Publikationer

Find viden, rapporter og udgivelser om unges drømme, arbejdsliv, demokrati og klimaengagement. Nogle undersøgelser har Tuborgfondet initieret, andre udspringer af projekter, vi har støttet. Alle materialer kan downloades.

Se alle

Presse

Vi stiller gerne op til interviews og deler viden om unges muligheder og engagement. Ræk ud, hvis du har brug for et unge-perspektiv på Demokrati, Arbejdsliv, Grøn forandring eller Rytmisk musik.

Læs mere her

Tuborgfondets historie

Tuborgfondet støtter initiativer, der styrker unges drømme, mod og handlekraft. Vi samler ressourcer på tværs af civilsamfund, uddannelser, kultur- og erhvervsliv, så flere unge kan mærke, at deres idéer har værdi og potentiale.

Tuborgfondet blev stiftet af Tuborgs Bryggerier d. 9. februar 1931 i anledningen af 40-årsdagen for etableringen af De forenede Bryggerier A/S.

Siden 1931 har Tuborgfondet støttet større og mindre initiativer og aktiviteter fordelt over hele landet. På den måde har mange dele af det danske samfund fået glæde af midler fra Tuborgfondet.

Når Tuborgfondet i 2031 kan fejre sit 100-års jubilæum, er målet klart: Vi vil fortsat være ungdommens fond og en tydelig og strategisk partner i arbejdet for positive samfundsforandringer. Vi vil dele viden, være åbne og relevante og fortsat bidrage til, at flere unge føler sig hørt og handlekraftige.

Som samfund når vi aldrig længere, end ungdommen drømmer. Og som erhvervsliv når vi aldrig længere end næste generations mod og handlekraft.

En del af Carlsbergfamilien

Siden den 1. oktober 1991 har Tuborgfondet været en del af den erhvervsdrivende fond Carlsbergfondet, der er hovedaktionær i verdens tredje største bryggeri Carlsberg A/S.

Midlerne til Tuborgfondets uddelinger kommer således også fra Carlsbergfondet og er fastsat til at udgøre 13% af deres årlige uddelinger. Den samlede størrelse af Carlsbergfondets årlige bevillingsramme afhænger af udbyttet af fondets aktier i Carlsberg A/S. Dette suppleres med indtægter fra andre finansielle aktiviteter, som er påvirket af den globale økonomi og dens påvirkning på de finansielle markeder.

Carlsbergfondet udpeger en bevillingskomité for Tuborgfondet benævnt bestyrelse bestående af 3-7 medlemmer, som leder Tuborgfondet. Tuborgfondet er reguleret i § 11 i Carlsbergfondets fundsats.

Tuborgfondet er en del af Carlsbergfamilien, som ud over Tuborgfondet består af Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet, Frederiksborg Nationalhistorisk Museum, Ny Carlsberg Glyptotek, Carlsberg Laboratorium og Carlsberg A/S.

Bliv opdateret
på Tuborgfondet?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med nye puljer, jobmuligheder og events.