Artikler

Ny bevilling: Flere unge skal engagere sig i Operation Dagsværk

DemokratiProjekt

08. august 2022

Tuborgfondet har doneret 1,2 millioner til at styrke Operation Dagsværks elevgrupper i hele landet, så de, efter nogle hårde år med Corona, igen selv kan organisere sig og og få flere unge til at engagere sig i Dagsværkdagen, hvor der samles penge ind til at styrke oprindelige folks unge klimaaktivister i Thailand og Malaysia.

Efter en nedgangsperiode under Corona, hvor viden er gået tabt i Dagsværkgrupperne, er der et enormt behov for at komme ind til kernen af, hvad det foreningsdemokratiske fællesskab kan og skal. Operation Dagsværk vil, med udgangspunkt i organizing-metoden, styrke Dagsværkgrupperne og sikre, at der på ny bliver skabt traditioner, kontinuitet og bæredygtige fællesskaber.

Engagementet skal bidrage til selvkørende grupper

Målet er, at Dagsværkgrupperne igen bliver selvkørende demokratiske grupper, som skaber engagement og aktiviteter, der styrker unges interesse i at deltage i demokratiske fællesskaber med et globalt fokus.

Sekretariatsleder Signe Vahlun siger “Vi er dybt taknemmelige for donationen.  For mange har Operation Dagsværk været det første møde med foreningsarbejde og globalt udsyn. Donationen fra Tuborgfondet betyder, at vi det næste år kan sætte massivt ind og styrke det vigtigste område – nemlig vores Dagsværkgrupper rundt om i landet”.

Med støtte fra Tuborgfondet vil Operation Dagsværk det næste år styrke Dagsværkgrupper rundt om på landets ungdomsuddannelser, så de selv, endnu en gang kan blive elevstyrede demokratiske fællesskaber, som kan arbejde med at oplyse og engagere omkring det globale.

Vi er dybt taknemmelige for donationen. For mange har Operation Dagsværk været det første møde med foreningsarbejde og globalt udsyn. Donationen fra Tuborgfondet betyder, at vi det næste år kan sætte massivt ind og styrke det vigtigste område - nemlig vores Dagsværkgrupper rundt om i landet

Signe Vahlun

Sekretariatsleder, Operation Dagværk

Fakta om støtten

Donationen fra Tuborgfondet er på 1.265 133 kr. og løber fra 1. august 2022 til 31. juli 2023.

Operation Dagsværk er Danmarks globale elevbevægelse for – og af elever på de danske ungdomsuddannelser. Siden 1985 har organisationen skabt oplysnings- og engagementskampagner målrettet ungdomsuddannelser og efterskoler. Formålet er, at skabe forståelse og solidaritet mellem unge under uddannelse i Danmark, og unge, som lever under meget anderledes forhold, andre steder i verden.

Tuborgfondet støtter unge i at udleve deres drømme sammen med andre unge – og inden for fire indsatsområdet herunder Demokrati. Tuborgfondet vil give flere unge lyst til at deltage og mulighed for at få indflydelse i samfundet og støtter aktiviteter, der fremmer deltagelse i fællesskaber, hvor unge oplever, at deres mening og engagement tæller.

Kontakt:

Signe Vahlun, sekretariatsleder Operation Dagsværk [email protected], tlf. 21 86 97 29

Juliane Stege, kampagneleder Operation Dagsværk [email protected], tlf. 71 79 09 28

Modtaget1,3 mio.DKK

Operation Ung Handlekraft

Organisation

Operation Dagsværk

År

2022

Indsatsområde

Demokrati

Pulje

Projektidé

Besøg hjemmeside

Bliv opdateret
på Tuborgfondet?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med nye puljer, jobmuligheder og events.