Events

Mød Tuborgfondet på Folkemødet

Dato

09. maj 2025

Tidspunkt

Intet tidspunkt

Sted

Danmark

Unge er med til at sætte dagsordenen i Carlsbergfamiliens telt på årets folkemøde. Tuborgfondet har events både torsdag, fredag og lørdag. Få et hurtigt overblik her.

På en stor plads ved Nørregade 35, lidt væk fra havneområdets mange debatscener, kan du møde Tuborgfondet på Folkemødet. Sammen med resten af Carlsbergfamilien sætter vi igen samlet fokus på videnskab, kunst og unges drømme.

Tuborgfondet stiller med et program med fokus på unge dagsordener:

Torsdag den 12. juni

Klokken 14:35 – 16:10:

Demokratifesten – unge fejrer og tester demokratiet

Demokratiet lever, men er også udfordret. Ikke mindst unge mærker tyngden af verdens tilstand, og hvis der er noget, de seneste år har lært os, er det, at vi ikke kan tage demokratiet for givet.

Vi fejrer demokratiet, sætter lys på sprækkerne og spørger: hvordan tegner vi retningen for et ungt, stærkt og inkluderende dansk demokrati i en urolig verden?

Vi sætter scenen med tidens vigtigste unge stemmer, der stiller de svære spørgsmål og peger frem. Glæd dig til taler og ung debat. Desuden vil tre unge fra udvalgte foreninger pitche for bestyrelsen med mulighed for at få op til 200.000 kr. til et demokratiprojekt for og med unge. Solaf Masoud fra DR ULTRA er dagens vært og binder det hele sammen fra scenen.

Klokken 20:30:

Koncert med Selina Gin

Fredag den 13. juni

Klokken 11:05 – 11:50:

Den Grønne Trekamp – Reparationsbattle

Du kender dagligdagsdilemmaet: Skal jeg købe nyt eller kan det betale sig at reparere?

Med tre udfordringer i reparationer på scenen, og et skarpt dommerpanel, inspirerer Grøn Geist og Tuborgfondet til en forbrugskultur, der er mere grøn og samvittighedsfuld.

Vi diskuterer udfordringerne på scenen, og lader dem være afsæt for spørgsmål på et mere samfundsmæssigt plan.

Klokken 12:05 – 12:50:

Looking for a girl in finance – Bryd bias i arbejdslivet

Drenge er bedst til teknik og korte sætninger. Piger er kodet til omsorg og har varme hænder. Vi debatterer, hvordan normer om køn og baggrund præger unges valg af uddannelse og branche. Hvorfor bliver vi stadig begrænset af bias? Mød sygeplejerskestuderende Deniz, rapper Filuka og Natascha fra Connected Women in AI. De har alle valgt veje, som udfordrer de traditionelle kønsroller. Du kan også glæde dig til Helle Thorning-Schmidt i det veloplagte panel, der styres af journalist Annika Wetterling.¨

Klokken 20:30:

Koncert med August Høyen (trio)

Lørdag den 14. juni

Klokken 9:00 – 10:00:

Kalder unge projektledere: Udvid dit netværk

Flere unge i NGO-branchen beskriver et arbejdsmiljø præget af usikkerhed og rolleuklarhed. Måske er du én af dem, der oplever et krydspres af tidsprioritering, fondsforventninger og frivillig-ledelse. Savner du sparring? Kom til netværksarrangement og mød andre unge, der arbejder i foreninger og civilsamfundsorganisationer fra hele landet.

Tuborgfondet giver morgenmad og indbyder til faciliteret netværk med udgangspunkt i hverdagens dilemmaer. Vi har også inviteret erfarne profiler, der gerne vil lytte og lære jer at kende.

Klokken 14:30-15:20:

Kære Folkemødedagbog

Tuborgfondet afslutter Folkemødet med at dele de bedste, værste, sjoveste og mest tankevækkende Folkemøde-moments. Vi har bedt de nye, de garvede og dem midt i mellem om at skrive Folkemødedagbog – og nu deler de gavmildt ud fra scenen.

Skuespiller Anne Sofie Skovlund Nielsen fra Satiregruppen Klamedia er vært.

Klokken 18:00:
Koncert med AySay

AySay
AySay
Selina Gin
Selina Gin
August Høyen
August Høyen
Solaf Masoud er dagens vært. Foto: Anders Ekström, DR.
Solaf Masoud er dagens vært. Foto: Anders Ekström, DR.
Mathias Slott
Mathias Slott
Ibrahim El-Hassan
Ibrahim El-Hassan
Nanna Vedel-Hertz
Nanna Vedel-Hertz
Fillipa Dons
Fillipa Dons
Mathias Findalen Bickersteht, Programansvarlig i Tuborgfondet
Mathias Findalen Bickersteht, Programansvarlig i Tuborgfondet
Natascha Malinka Isabella Jensen
Natascha Malinka Isabella Jensen
Deniz Urgan Erdem
Deniz Urgan Erdem
Annika Wetterling
Annika Wetterling
Filuka
Filuka
Helle Thorning-Schmidt
Helle Thorning-Schmidt
Manilla Ghafuri
Manilla Ghafuri
Elias Dalgaard
Elias Dalgaard
Kristine Als Velling
Kristine Als Velling
Anne Sofie Skovlund Nielsen
Anne Sofie Skovlund Nielsen
Lise Coermann Mathiesen
Lise Coermann Mathiesen
Trine Nielsen (Tuborgfondet)
Trine Nielsen (Tuborgfondet)
Amanda Fernández Hansen
Amanda Fernández Hansen
Kenneth Flex
Kenneth Flex
Magnus Georg Jensen
Magnus Georg Jensen
Helene Forsberg-Madsen
Helene Forsberg-Madsen
Vibe Klarup
Vibe Klarup
Thea Skjærbæk Pedersen
Thea Skjærbæk Pedersen

Den står traditionen tro på viden, kunst og unges drømme, når Carlsbergfamilien – bestående af Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Tuborgfondet – inviterer indenfor til debatter, forskersamtaler, kunstperformances, koncerter og ikke mindst rum til fordybelse og eftertanke på årets Folkemøde. Mød os på Carlsbergfamiliens plads og telt i Nørregade 35.

Bliv opdateret
på Tuborgfondet?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med nye puljer, jobmuligheder og events.