Tuborgfondet på Ungdommens Folkemøde 2024
Dato
04. september 2024
Tidspunkt
10:00 - 13:00
Sted
Valbyparken
Unges drømme omsat til rap. Tuborgfondet er med i Valbyparken, når Ungdommens Folkemøde løber af stablen den 4.-5. september.

Hvad drømmer I om at forandre i verden? Med os får I styr på både budskaber og performance! I år har vi i Tuborgfondet nemlig alliereret os med Rapolitics – en nonprofit-organisation der med rap og hiphop som metode styrker unges holdningsdannelse og politiske mod. Mød os på pladsen ved Foodcourt 10 begge dage fra klokken 10. Her vil erfarne rap-coaches stå klar til at hjælpe jer med at finde ord, der rimer på jeres drømme om en bæredygtig og håbefuld fremtid. Uanset om I er nybegyndere eller allerede har erfaring med rap, er I velkomne til at deltage. Vi indsamler desuden jeres stikord, som Rapolitics vil bruge i en freestyle-session klokken 12 i tema-teltet for bæredygtighed og klima (A4). Hvis I har mod på det, vil vi også gerne se og høre jer optræde!