Events

Vi møder unge – og skaber nye forbindelser

Dato

02. oktober 2025

Tidspunkt

Intet tidspunkt

Sted

Danmark

Vær med, når vi deler viden, inspiration og giver indblik i unges drømme. Se hvor du kan møde Tuborgfondet de næste måneder.

Tuborgfondet er sat i verden for at styrke unges muligheder og stemme i samfundet. Det gør vi ikke kun gennem bevillinger, men også ved at samle folk og skabe mødesteder. Når vi inviterer til eller deltager i events, er det for at dele viden, inspirere og give unge, bevillingsmodtagere og ansøgere mulighed for at møde hinanden. Vi tror på, at gode idéer bliver stærkere, når de deles – og at nye løsninger opstår, når mennesker mødes på tværs.

I de kommende måneder Inviterer vi til en række arrangementer:

Gejst Live – viden, sanselighed og fællesskab

12. november kl. 14:30 – 19:30, Arbejdermuseet, København

Gejst er et partnerskab, der skal inspirere erhvervsuddannelser over hele landet. Til Gejst Live bliver Arbejdermuseet fyldt med værksteder, talks, musik og gastronomi – en faglig og sanselig festdag, hvor elever, undervisere, forskere og praktikere deler erfaringer og eksperimenterer i fællesskab. Tuborgfondet står sammen med Hotel- og Restaurantskolen bag dagen, der både handler om viden og begejstring for madhåndværket.

Se mere og tilmeld dig her

Samfundsforandring – set med systembriller på

3. december kl. 12.30-15.30, Ungdommens Demokratihus

Drømmer du om at forandre samfundet? Vil du have indsigt i nye veje, der kan hjælpe dig på vej? Måske har du gået og grublet lidt over, hvad det der systemforandring egentlig er for noget? Ved dette event fokuserer vi på samfundsforandring set fra et systemisk perspektiv, og vi vil arbejde med modeller og perspektiver, som kan skabe nye veje i forandringsarbejdet. Sammen vil vi undersøge, hvordan I kan skubbe til nogle af de systemiske rammer, der spænder ben for de forandringer, I gerne vil skabe. Eventet er arrangeret i et samarbejde mellem Tuborgfondet og Forandringskraft og er målrettet unge medarbejdere, ledere og frivillige i civilsamfundet, som er nysgerrige på systemforandring. Du kan bl.a. møde Amanda Vincentz Borg fra Akademiet for Social Innovation, der skal hjælpe os med at træne vores forestillingsevne, og Britt Wendelboe fra Trygfonden der underviser og arbejder med systemforandring.

Drømmeanalysen 2025

4. december kl. 15-16.30, København



Hvad drømmer du om? Sidste år spurgte vi over 1.500 unge om netop dette, og det gav os bred indsigt i danske unges tvivl, ønsker og overvejelser for fremtiden.

I år zoomer vi ind på unge, der går på en erhvervsuddannelse, da det var en gruppe, der i mindre grad var repræsenteret i den seneste undersøgelse. Mere end 40 unge vil blive interviewet, og vi vil bl.a. spørge dem, hvad de drømmer om, og hvilke fællesskaber de ser som attraktive.

Se eventet her – vi opdaterer løbende

Årsskrift LIVE

5. februar 2026 kl. 16-21, Store Vega, Enghavevej København

Traditionen tro inviterer Tuborgfondet til en festlig eftermiddag og aften, hvor unges drømme er i centrum. Årsskrift Live er et miks af interessante samtaler, rørende taler, netværk, mad og selvfølgelig live musik. Glæd dig bl.a. til Jeremy Troy og Ung Klang. Vært er P3-vært Liva Manghezi.

Se eventet her – vi opdaterer løbende

Trine Nielsen (Tuborgfondet)
Trine Nielsen (Tuborgfondet)
Kristine Als Velling
Kristine Als Velling
Mikkel Sander, programansvarlig i Tuborgfondet
Mikkel Sander, programansvarlig i Tuborgfondet
Kokkeelever gør klar unden de skal servere misosuppe til alle gæsterne, når de ankommer
Kokkeelever gør klar unden de skal servere misosuppe til alle gæsterne, når de ankommer

Bliv opdateret
på Tuborgfondet?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med nye puljer, jobmuligheder og events.