
Demokrati
I Tuborgfondet tror vi på, at demokratiet er stærkest, når unge får lyst til at stemme, engagere sig og får mulighed for at få indflydelse på samfundet. Derfor er Demokrati et af vores fire indsatsområder.
Unge stemmer skaber engagement
Unge spiller en helt afgørende rolle i at skabe et levende og inkluderende demokrati, der både er bæredygtigt og modstandsdygtigt.
Når unge mærker, at nogen tror på dem, vokser lysten og viljen til at gøre en forskel. Derfor viser vi unge tillid, så de får mod til at sige deres ideer højt og handle på dem.

Plads til de oversete holdninger
For mange unge oplever, at deres holdninger og meninger ikke tillægges reel værdi i demokratiet. Det skaber en følelse af afmagt og afstand til de demokratiske processer og beslutninger, og der er dermed en voksende risiko for, at flere unge helt vender ryggen til politik. Her udgør ældre generationer ikke blot et flertal, men er også langt mere tilbøjelige til at stemme. Samtidig stiller de globale demokratiske udfordringer med geopolitiske konflikter, klimakrise, teknologiske skift og autoritære tendenser helt nye krav til de unge generationer.
Selv om undersøgelser viser, at danske unge er blandt de mest vidende om politik og samfund og har stor lyst til at engagere sig, mangler vi som samfund stadig de rammer, processer og deltagelsesformer, der giver unge reel indflydelse. Vi drømmer om et samfund, hvor unges holdninger er en mere integreret del af udviklingen af vores demokrati. Derfor støtter Tuborgfondet initiativer og organisationer, der styrker unges demokratiske kompetencer og skaber konkrete muligheder for at deltage og medvirke til forandring.
Find vores uddelingspolitik her.
Det støtter vi ikke
Tuborgfondet støtter ikke projekter, hvor formålet er økonomisk gevinst til en enkelt virksomhed og/eller virksomhedens ejere herunder drift af virksomheder og start-ups.
Ambitioner
I Tuborgfondet vil vi gerne gøre vores retning tydelig, både for os selv og for alle jer vi samarbejder med.
Derfor har vi på alle fire indsatsområder formuleret ambitioner, der oversætter vores overordnede strategiske mål til noget mere håndgribeligt: Hvad er det konkret, vi vil være med til at ændre for unge? Hvad skal der ske i praksis?
Ambitionerne fungerer som pejlemærker, der hjælper os med at prioritere indsatser og vælge de samarbejder, der bringer os tættere på den ønskede forandring i samfundet.
Tuborgfondet ønsker, at:
- Flere unge oplever høj demokratisk selvtillid og deltager i demokratiske fællesskaber.
- Flere unge kommer til orde i offentlig debat og samtale, og de har indflydelse på udviklingen af vores demokrati og samfund.
- Styrke repræsentationen af unge i demokratiske processer og beslutningsrum – i politik, erhvervsliv, kultur- og foreningsliv.
Kontakt os
Hvis I har spørgsmål til indsatsområdet Demokrati, kan I skrive til Mathias.
Mathias Findalen Bickersteht
Bliv opdateret
på Tuborgfondet?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med nye puljer, jobmuligheder og events.


