

Projektstøtte
Har I en projektidé?
I kan søge bevillinger på over 100.000 kr. ved at sende en projektidé til Tuborgfondet. Vi læser projektidéer hver uge, og I får en tilbagemelding fra os inden for én uge. Dog tager behandlingstiden op til tre måneder fra vi modtager den endelige ansøgning.

Proces for ansøgning
Fra første projektidé til en eventuel bevilling er I løbende i dialog med os, så vi sammen kan kvalificere jeres projekt bedst muligt.
Har I spørgsmål til processen eller til jeres ansøgning, så kan I finde svar her.
Sådan vurderer vi ansøgninger
Når vi gennemgår ansøgninger, er det fondets strategi og formål om at gøre gavn for samfundet og særligt dansk erhvervsliv, der er afsættet for behandlingen af ansøgninger. Læs vores strategiske principper her(ankerlink)//længere nede. Derudover vurderer vi jeres ansøgning ud fra følgende præmisser:
- Projektets målgruppen skal være unge mellem 16 og 30 år.
- Projektet skal være inden for et af vores 4 indsatsområder, som I kan læse mere om her/længere nede på siden.
- Projektets størrelse og budget skal have en sammenhæng med den værdi, projektet kan skabe. En typisk bevilling til projektstøtte ligger omkring 3 mio. kr., men vi støtter også projekter op til 10 mio. kr. Det er som regel større projekter med en bred målgruppe af unge, hvor resultater og læring kan komme mange til gavn.
Projektkriterier
Vi kigger efter en række kriterier i jeres projektidé:
- Behov og relevans set i forhold til målgruppen og indsatsområdets udfordringer
- Projektets omfang – det vil sige at projektets resultater skaber værdi for flest unge
- Forandringspotentiale, herunder planlagte resultater og virkninger af projektet
- Økonomi, herunder omkostningseffektivitet og eventuel medfinansiering
- Organisering, herunder organisationens erfaringer og kompetencer
- Forankring i organisationen, dvs. om indsatsen fortsætter i organisationen efter ophør af Tuborgfondets bevilling og eventuelle andre perspektiver for indsatsen
Det støtter vi ikke
Tuborgfondet støtter ikke enkeltpersoner, kommuner og offentlige institutioner. Ligesom der er en række formål og typer af indsatser, som vi ikke støtter.
Tuborgfondets strategiske principper
Vores strategiske principper er tværgående pejlemærker for både bestyrelse og sekretariat i vurderingen af ansøgninger. Principperne sikrer, at vores arbejde bidrager til reelle forandringer med unge som drivkraft for et mere engageret, mangfoldigt og bæredygtigt samfund.
Evaluering af jeres projekt
Formål
Tuborgfondet lægger vægt på, at de projekter, vi støtter, skaber værdi for mange mennesker. Derfor skal resultater og viden deles, så andre organisationer og samfundet kan få glæde af erfaringerne.
Formidling
Alle projekter – både små og store – skal forholde sig til, hvordan erfaringer kan opsamles og formidles, så de inspirerer andre.
Evalueringsplan
Alle projekter skal udarbejde en evalueringsplan, der beskriver, hvordan projektets mål og resultater bliver fulgt op. Omfanget af evalueringen tilpasses det enkelte projekt og samarbejdspartnerens behov.
Løbende opfølgning og sparring
Tuborgfondet understøtter arbejdet med evaluering gennem sparring og bidrager også til at dele viden fra projekterne. Vi følger projekter løbende gennem statusmøder og opfølgning på fremdrift, økonomi, læring og resultater.
Kontakt
Har du spørgsmål til at søge projektstøtte, kan du skrive til Mikkel, Pernille eller Mathias.
Pernille Brems
Mikkel Sander
Mathias Findalen Bickersteht
Bliv opdateret
på Tuborgfondet?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med nye puljer, jobmuligheder og events.


